Opladning af elbil for begyndere

Overvejer du en elbil eller har du netop køb en? Brug denne begynderguide til at forstå det mest basale om at være elbilejer.

Overgangen fra konventionelle brændstofbiler til elbiler indebærer et skift i både teknologi og adfærd. Hvor tankning af benzin eller diesel er en ensartet proces, er opladning af en elbil defineret af forskellige standarder for stiktyper, varierende ladehastigheder og forskellen på strømtyper.

For at få det optimale udbytte af sin elbil er det nødvendigt at forstå de grundlæggende principper, der styrer, hvordan energi overføres fra elnettet til bilens batteri.

Denne guide er en introduktion til de tre vigtigste elementer i opladningsprocessen:

• Hardwaren: En gennemgang af de gængse stikstandarder i Europa, herunder Type 2 og CCS.
• Strømtyperne: Forskellen på vekselstrøm (AC) til hjemmebrug og jævnstrøm (DC) til hurtigladning.
• Effekten: Hvordan ladehastighed måles i kilowatt (kW), og hvilke faktorer der bestemmer, hvor hurtigt batteriet fyldes.

Ved at forstå samspillet mellem ladestanderens kapacitet, kablets specifikationer og bilens indbyggede lader, kan man som elbilist planlægge sin kørsel mere effektivt og undgå unødig ventetid. I det følgende gennemgår vi de fundamentale begreber, som enhver ny elbilist bør kende.

Læs også: Dette har betydning for prisen for opladning af elbilen

De to hovedtyper af opladning: AC og DC

For at forstå, hvordan en elbil lader, skal man kende forskellen på vekselstrøm (AC) og jævnstrøm (DC). Det er nemlig denne tekniske forskel, der afgør, om en opladning tager flere timer eller få minutter.

AC-opladning (vekselstrøm)

Vekselstrøm er den type strøm, vi har i de almindelige stikkontakter i hjemmet og i det generelle elnet. Batteriet i en elbil kan dog kun lagre strøm som jævnstrøm (DC). Når du lader din bil via en hjemmelader eller en almindelig offentlig ladestander i byen, modtager bilen AC-strøm.

For at denne strøm kan lagres, skal den gennem bilens indbyggede lader (en såkaldt “on-board charger”), som omformer AC til DC. Denne proces er begrænset af den indbyggede laders kapacitet – typisk 11 kW for de fleste moderne elbiler – hvilket er årsagen til, at AC-opladning tager længere tid. Det er denne metode, der anvendes til daglig opladning i indkørslen eller på arbejdspladsen.

DC-opladning (jævnstrøm)

DC-opladning er det, vi i daglig tale kalder hurtig- eller lynladning. Her sker omformningen fra vekselstrøm til jævnstrøm i selve ladestanderen, før strømmen sendes ind i bilen. Fordi strømmen leveres som jævnstrøm, kan den sendes direkte udenom bilens indbyggede lader og direkte i batteriet med meget høj effekt.

DC-ladere kan typisk levere mellem 50 kW og helt op til 350 kW. Denne metode bruges primært langs motorveje og ved trafikale knudepunkter, hvor der er behov for hurtig energitilførsel under længere rejser.

Stiktyper

Det europæiske marked for elbiler er i dag standardiseret, men der findes fortsat forskellige stiktyper, som tjener forskellige formål afhængigt af, om du lader hjemme eller på farten.

Type 2

Type 2 er standardstikket til AC-opladning i hele Europa. Det er dette stik, du finder på din hjemmelader og på de fleste offentlige ladestandere i byområder. Stikket er cirkulært med en flad top og syv ledere indvendigt. Da Type 2-stikket er standard, følger der næsten altid et matchende kabel med ved køb af en elbil, som bruges til at forbinde bilen med standere uden fastmonteret kabel.

CCS (Combined Charging System)

CCS-stikket er standarden for DC-hurtigladning i Europa. Det er reelt en udvidelse af Type 2-stikket, hvor man har tilføjet to store ekstra ben i bunden til jævnstrøm. Fordelen ved dette system er, at bilens ladeport kan modtage både et almindeligt Type 2-stik til langsom ladning og et CCS-stik til hurtigladning. Når du benytter en lynlader, vil kablet altid være fastmonteret på standeren, da kablerne til DC-ladning er meget kraftige og ofte væskekølede.

CHAdeMO

CHAdeMO er en ældre asiatisk standard for hurtigladning, som primært findes på ældre modeller som Nissan Leaf og Mitsubishi Outlander. Selvom man stadig kan finde CHAdeMO-stik på mange ladestationer, er det en standard, der er ved at blive udfaset i Europa til fordel for CCS.

Nødladeren (“mormor”-kablet)

Dette kabel har et almindeligt 230V-stik i den ene ende og et Type 2-stik i den anden. Det gør det muligt at lade direkte fra en husholdningsstikkontakt. Navnet “nødlader” understreger, at det ikke er beregnet til daglig brug, da en almindelig stikkontakt ikke er designet til at levere høj effekt over mange timer, hvilket kan medføre overophedning af installationen.

Kabler

Når du køber en elbil, er det vigtigt at vide, hvilke kabler der kræves for at kunne benytte forskellige typer ladestandere. Man skelner primært mellem de kabler, du selv skal medbringe, og de kabler, der er fastmonteret på ladestationen.

Det løse Type 2-kabel

Dette er det vigtigste kabel i din bil. Det bruges til opladning ved offentlige AC-ladestandere, som man typisk finder ved supermarkeder, parkeringshuse og på almindelige vejstrækninger. Disse standere har ofte kun et udtag (et “hul”), men intet kabel. Her er det dit eget ansvar at forbinde bilen med standeren ved hjælp af dit medbragte Type 2-kabel.

Fastmonterede kabler på hurtigladere

Ved DC-hurtigladere og lynladere skal du aldrig bruge dit eget kabel. På grund af den ekstremt høje spænding og varmeudvikling er kablerne på disse stationer meget tykke, tunge og ofte udstyret med aktiv køling. De er derfor altid fastmonteret på selve ladestanderen, præcis som man kender det fra benzin- og dieselslanger på en traditionel tankstation.

Kabelvalg og kapacitet

Vær opmærksom på, at Type 2-kabler findes med forskellige kapaciteter, typisk målt i ampere (fx 16A eller 32A) og faser (1-faset eller 3-faset). Hvis din bil kan lade med 11 kW, kræver det et 3-faset kabel, der kan håndtere mindst 16 ampere. Hvis du bruger et kabel med lavere kapacitet end bilen og ladestanderen, vil kablet fungere som en flaskehals og begrænse ladehastigheden.

Forstå hastigheden: kW vs. kWh

For at navigere i specifikationerne på både biler og ladestandere er det nødvendigt at kende forskellen på de to mest centrale måleenheder: kilowatt (kW) og kilowatt-timer (kWh). En simpel analogi er at sammenligne det med vand i en slange.

kWh (Kilowatt-timer) – Batteriets kapacitet

kWh angiver mængden af energi, som batteriet kan indeholde. Det svarer til størrelsen på en brændstoftank. Jo flere kWh et batteri har, desto længere kan bilen køre på en opladning, men det betyder også, at det tager længere tid at fylde batteriet helt op, hvis ladehastigheden er uændret.

kW (Kilowatt) – Ladehastigheden

kW angiver den effekt, der overføres her og nu. Det svarer til vandtrykket i slangen. Jo højere kW, desto hurtigere bliver batteriet ladet op. Når man ser en ladestander skiltet med “11 kW” eller “150 kW”, fortæller det om standerens maksimale leveringsevne.

Flaskehals-princippet

Det er vigtigt at forstå, at ladehastigheden altid bestemmes af det svageste led i kæden: ladestanderen, kablet eller bilen.

Hvis du holder ved en lynlader, der kan levere 300 kW, men din bil maksimalt kan modtage 100 kW, vil opladningen ske med 100 kW.

Omvendt, hvis din bil kan modtage 150 kW, men ladestanderen kun kan levere 50 kW, vil du lade med 50 kW.

Derudover påvirkes hastigheden af batteriets temperatur og den nuværende fyldningsgrad. De fleste biler lader hurtigst, når batteriet er tomt og varmt, hvorefter hastigheden falder gradvist, i takt med at batteriet bliver fyldt.

Hvor lang tid tager en opladning?

Tidsforbruget ved en opladning afhænger direkte af den ladeeffekt (kW), man benytter, og hvor meget strøm der mangler på batteriet. For at skabe et realistisk billede af tidsforbruget kan man inddele opladning i tre typiske scenarier:

Hjemmeladning

Ved brug af en standard ladeboks i hjemmet lader de fleste biler med 11 kW. For et gennemsnitligt batteri på 60-70 kWh betyder det, at en fuld opladning (fra 0 til 100 %) tager mellem 6 og 7 timer. I praksis lader man sjældent fra bunden, så for de fleste vil et par timer hver nat være nok til at dække det daglige kørselsbehov.

Destinationsladning

Når man benytter offentlige AC-ladere ved centre, biografer eller arbejdspladser, er effekten typisk den samme som hjemme (11-22 kW). Her kan man forvente at få cirka 50-70 kilometers rækkevidde per time, bilen holder parkeret. Det er en effektiv måde at “klatladde” på, så man udnytter den tid, hvor bilen alligevel står stille.

Lynladning

Langs motorvejene findes lynladere med effekter fra 150 kW og op til 350 kW. Her taler man sjældent om en fuld opladning, da de sidste 20 % tager uforholdsmæssigt lang tid. I stedet fokuserer man på intervallet 10-80 %. For de fleste moderne elbiler tager denne proces mellem 20 og 35 minutter, hvilket ofte passer med en kaffepause eller et toiletbesøg.

Ladekurven: Hvorfor falder hastigheden?

Det er vigtigt at bemærke, at en elbil ikke lader med maksimal effekt under hele forløbet. Når batteriet når omkring 80 %, falder hastigheden drastisk for at beskytte battericellerne mod overophedning og slitage. Derfor er det i hverdagen mest tidseffektivt at stoppe lynladningen ved 80 % og køre videre.

Tre gode råd til den nye ejer

For at få den bedste start som elbilist er der her tre praktiske råd, der kan gøre den daglige håndtering af opladning lettere og mere problemfri:

1. Hav styr på oplåsningsproceduren

En af de mest almindelige frustrationer for begyndere er, når ladekablet sidder fast i bilen efter endt opladning. Af sikkerhedshensyn låser bilen kablet fast, så det ikke kan fjernes af uvedkommende. For at frigøre kablet skal man typisk låse bilen op med fjernbetjeningen – nogle gange to gange – eller trykke på en specifik knap i bilens menusystem eller ved siden af ladeporten.

2. Planlæg efter vintereffekten

Temperaturen har stor indflydelse på ladehastigheden, især ved lynladning. Et koldt batteri kan ikke modtage strøm lige så hurtigt som et varmt. Mange moderne elbiler har en funktion til “forvarmning” af batteriet, som man kan aktivere via bilens navigation, når man er på vej mod en lynlader. Det sikrer, at batteriet har den optimale temperatur og kan modtage den maksimale effekt med det samme.

3. Undgå “mormor-stikket” som permanent løsning

Selvom det er praktisk at kunne lade i en almindelig stikkontakt, bør nødladeren forblive en nødløsning. Almindelige husholdningsinstallationer er ikke bygget til at køre med fuld belastning i 10-15 timer ad gangen, hvilket kan skabe brandfare i dårlige forbindelser eller gamle ledninger. En fastmonteret ladeboks er ikke kun hurtigere, men også en langt sikrere løsning til daglig brug.

Video: Gode råd fra Bilbasen

Video-kredit: Bilbasen: www.youtube.com/@Bilguiden